b2s-2

Fysioterapi

Kom tilbage til en aktiv hverdag

Hos back2sport gør vi alt for, at du som patient, føler dig set, hørt og forstået

Hvad er fysioterapi?

Fysioterapi er en sundhedsfaglig disciplin, der fokuserer på at fremme, genoprette og vedligeholde bevægelsesfunktioner, og fysisk velvære hos den enkelte person.

Denne praksis indebærer en bred vifte af metoder, herunder terapeutiske øvelser, manuel terapi og patientuddannelse. Formålet er at lindre smerte, forbedre mobilitet og styrke kroppens funktioner.

Fysioterapeuter spiller en afgørende rolle i rehabilitering efter skader, operationer eller medicinske tilstande og arbejder også forebyggende for at minimere risikoen for fremtidige problemer.

Vores arbejde og tilgang hos back2sport

I vores daglige arbejde møder vi både patienter med sportsskader, som kan omfatte forstrækninger, forstuvede led, senebetændelser og andre skader, der kan opstå under træning eller konkurrencer. Men vi arbejder også med patienter, der skal genoptræne efter operationer. Det kan eksempelvis være efter korsbåndsoperation, hofteoperation, skulderoperation eller lignende. Derudover beskæftigere vi os også med neurologiske patienter, der oplever fysiske skader, såsom delvis lammelse, nedsat balance/stabilitet eller førlighed.

Selvom vi hedder back2sport, behøver man ikke at dyrke sport på højt niveau, for at opsøge vores hjælp. For os indebærer navnet back2sport i at hjælpe vores patienter tilbage til en aktiv hverdag, i form af at kunne udfører sit arbejde, klare sine ugentlige gåture eller noget helt tredje.

Vi ved hvor invaliderende smerter kan være i en dagligdag, og vi står derfor klar til at afhjælpe smerterne, uanset hvor du er i livet.

Hos back2sport praktiserer vi fysioterapi hvor der er tid til dig, din historie og problematik. Derfor afsættes der altid god tid af til første møde, så vi har tid til at komme rundt om hele din situation.

For os vægtes nærhed og personlighed, ligeså højt som vores professionelle faglighed. Vi ønsker at skabe et trygt rum, hvor du føler dig set, hørt og forstået.

Behandlinger skræddersyet til dig

I vores fysioterapeutiske arbejde, kombinerer vi vores manuelle behandlingsteknikker med individuel øvelsesterapi. 

Manuel behandling dækker over en masse forskellige typer for behandling. Det kan være manuel behandling af kroppens muskler og bindevæv. Denne type af behandling, øger det lokale blodcirkulation og virker smertenedsættende samt afspændende.

Øvelsesterapi/genoptræningsforløb kan enten foregå, som superviseret træning eller hvor du får vist dine øvelser, som du kan udfører hjemme og løbende få opfølgning på.

Genoptræning i topmoderne udstyr

Hos back2sport benytter vi os også af topmoderne udstyr og teknologi. Herunder Anti Gravity løbebånd, EL stimulation, laserterapi og Shockwave.

Du kan læse meget mere om de forskellige behandlingsformer under “specialer”.

Har du brug for en dygtig fysioterapeut i Vejle?

Uanset om du lider af følgevirkninger af en blodprop i hjernen, har tilbagevendende og uforklarlige smerter eller har fået en sportsskade, har vi som kompetente fysioterapeuter den rette viden, erfaring og udstyr til at hjælpe dig videre til en smertefri og mere mobil hverdag.

Vi har base i Vejle med eget træningslokale, og med klinik tæt på offentlig transport og motorvej, hjælper vi patienter fra både Vejle, Hedensted og omegn. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os på 93 90 43 24, sende en mail til [email protected] eller bruge vores kontaktformular.